top of page

Inspiration til bryllupsbilleder og stil

Kjoler

Der er så mange gode bud på leverendøre, at det kan være vært at finde rundt i. Jeg har her samlet et sted, hvor I kan se, der hvor jeg selv søger inspiration og leverendørs arbejde, der inspirerer mig. 

 Hvis kjolerne mangler lidt struktur, er et godt tip at finde en snor eller et tyndt bælte til at binde taljen ind med.

​

Tøjet jeg har valgt fra de forskellige hjemmesider, har en normal leveringstid på omkring 4-5 hverdage, men man kan købe ekspres levering. 

Aarhus lokale butikker:
- & Other Stories
- Monki  
- H&M

- Magasin (herunder brands som Mango, Designers Remix, Munthe)

- Bestseller
 

Komfort er vigtigt

Vælg noget, der er komfortabelt og som passer ind i miljøet. Jeg anbefaler ikke, at man tager hæle på, da man her mister meget af bevægeligheden. Hvis det sner, er det selvfølgelig en dårlig ide med en top og nederdel. Hvis man går på stranden, skal man selvfølgelig være klar på at gå barfodet. Det er god ide, at gøre alle disse overvejelser på forhånd, tænk fx også gerne over at bukserne ikke skal være alt for stramme, når man fx skal ned at sidde. Alle disse ting kommer til at give pote på selve dagen, da det vil gøre at I får meget mere tid til blot at nyde oplevelsen og fokusere mere på hinanden, og dermed få de bedste billeder

Skiftetøj er din bedste ven

Jeg opfordrer altid til at man tager skiftetøj med gerne 3-4 forskellige muligheder og gerne tøj, der kan mixes og matches, da det kommer til at være noget man sætter pris på, når I er der. Nogle gange ser tøjet bare ikke godt ud på billeder og det vil derfor være virkelig synd, hvis man ikke har medbragt nogle ekstra muligheder. Man skal selvfølgelig være indforstået med at man skal være komfortabel med at skifte ude i det åbne eller i bilen. Det er ikke altid, at der er toiletter i nærheden, der hvor vi tager billeder, men vi finder som regel steder, der er menneskefri. 

​

​

Din hudfarve

Det er en god ide, at tage tøj på, der komplimenterer din hudfarve. Kraftige farver er ikke altid en god ide, især ikke når man fotograferer udendørs. Farver har en tendens til at reflektere på din hudfarve, når lyset fra oven rammer. Fx hvis du tager blå på, vil farven ikke kun reflektere på din hals og hage men også den, der står ved siden af, hvilket gør at man får en grålig hudfarve nogle steder. Hvis man fx tager en kraftig rød på vil det gøre at dele af ansigtet på jer begge bliver rødt. Når jeg redigerer billeder fokuserer er det vigtigste for mig hudfarverne og det er virkelig ærgerligt, når tøjet går ind og forstyrrer så vigtigt et element af billedet. 

Meget mørke farver kommer til at give nogle skygger nogle uhensigtsmæssige steder og gør desuden det at man tit kan komme til at ligne en lukket firkant/cirkel, da farven absorberer meget lys. 

​

Familie og børnebilleder

Komplimenter hinanden, man behøver ikke matche. Tænk gerne på farver og at nogle farver gerne må gå igen men ved forskellige tøj stykker. Fx hvis jeres datter har en hvid kjole og lysebrune sko på, så kan faren evt have en hvid trøje på og lysebrune/beige shorts/bukser på og moren kan her have noget helt tredje på såsom en kjole, der evt. afspejler farverne ved at holde sig til den samme kategori af farve skalaen altså den lidt varme, naturlige, jordlige farvegruppe ved at tage en sennepsgul eller brændt orange på. Så tippet er: find farver, der kan gentage sig en eller to gange, hvis det blot gør det, så er der flere muligheder for at tage noget, der skaber lidt kontrast.

​

​

bottom of page