FOTOGRAF VILKÅR
Aftale mellem brudepar og fotograf.
Denne aftale gælder for alle brudepar,
Bookning: Fotografen bruger ”først til mølle” princippet. Det brudepar, der først og betaler depositum, får datoen! Er fotografen Monja Wormser allerede booket, tilbyder vi at man kommer på ventelisten, hvori man kan blive ringet op i forbindelse med aflysning.
Når I har betalt første rate på jeres fotografering, accepterer I også vilkårene i denne aftale. Herefter modtager I en bekræftelse på modtagelsen, og I har nu booket fotograf til jeres bryllup.
Første rate: 20% betales på konto oplyst i kontrakt. Når I har betalt første rate på jeres fotografering, accepterer I også vilkårene i denne aftale, og I modtager en bekræftelse.
Levering: Det fulde beløb skal være modtaget inden bryllupsdagen, hvilket også fremgår i kontrakt. Hvis det resterende beløb ikke er modtaget inden aftalt tid, går fotografen videre til næste person på vente-/afbudslisten. Hvis beløbet er modtaget, modtager brudeparret en mail med password og adgang til galleriet. Allerede dagen efter sendes der et sneak peak med med tre-fem færdigredigerede billede efter deres bryllupsdag.
Alle jeres billeder bliver sendt i løbet af 2-4 uger. Hvis fotografen bliver syg eller grundet travlhed i højsæson, kan der dog gå op til 5 uger før alle bryllupsbilleder er leveret.
Den endelige udvælgning og efterbehandling af billederne mht. stilarter, effekter og overordnede udseende er overladt til fotografen.
Ændringer: Husk, at give fotografen besked om væsentlige ændringer i dagens program i rimelig tid inden brylluppet, dvs. starttidspunkter, adresser, og lign. Fotografen kan selvfølgelig ikke, ved manglende informering, holdes ansvarlig for evt. forsinkelser eller udeblivelser.
Ansvar: Fotografen kan ikke gøres ansvarlig for baggrunde og lysforhold, der forringer kvaliteten af fotografierne eller vanskeliggør opgaven. Fotografen kan ikke stilles til ansvar for ikke at have fotograferet dele af brylluppet, herunder enkeltpersoner eller genstande.
Brug af billederne: Alle fotografens billeder er beskyttet af ophavsretsloven. Det betyder, at fotografen har alle ophavsrettighederne til billederne. Brudeparret må frit printe billederne. Brudeparret må gerne dele de redigerede billeder på sociale netværk, på deres egen hjemmeside, blogs mm, så længe de forbliver uændret og kreditering fremgår (kun ved brug på internet).
Videresalg af billederne er ikke tilladt. Ligesom det ikke er tilladt at bruge billederne i kommercielle sammenhænge. Hvis brudeparret ønsker at sælge bryllupsbillederne til kommerciel brug, skal alt salg foregå gennem fotografen.
Tak: Sociale medier og portfolio er vigtigt i fotografens arbejde. Vi bruger derfor nogle af billederne på vores fotografen- og bryllupshjemmeside, på sociale medier, til bryllupsmesser og nogle gange i konkurrencer mm. Brudeparret kan altid frabede sig at få delt særligt private billeder. Men hvis vi ikke må vise og dele de flotte billeder vi tager, havde I måske slet ikke fundet netop os.
Sygdom: I tilfælde af at fotografen ikke kan møde op pga. sygdom, en ulykke, en skade eller lign. som er udenfor fotografens kontrol, vil vi gøre alt for at finde en anden fotograf. Dog er fotografen ikke ansvarlig, hvis en afløser ikke findes. Alt, hvad brudeparret har betalt til fotografen, bliver selvfølgelig betalt tilbage, også første rate.
Uheld: I det tilfælde at alle de digitale filer går tabt, bliver stjålet eller ødelagt, af årsager udenfor fotografens kontrol, inklusiv (men ikke begrænset til) harddiskfejl, kamerafejl og lignende bliver hele beløbet betalt tilbage. I tilfælde af at en del af billederne går tabt, bliver der udregnet et procentvist tab, og denne andel vil blive trukket fra den oprindelige pris. Dette er en situation, som vi aldrig har prøvet.
Hvis de digitale filer går tabt efter den endelige levering, er der ikke nogen tilbagebetaling.
Stil: Redigeringen af billederne og det overordnede stil er altid fotografens beslutning. Fotografen vil selvfølgelig lytte til forslag og ideer fra brudeparret, og overordnet vil fotograferingen være et samarbejde mellem brudepar og fotografen, men i sidste ende er det fotografen, der beslutter, hvordan billederne bliver fotograferet og redigeret.
Brudeparret får ikke alle billeder skudt på dagen, hvilke billeder, der udleveres til brudeparret, er op til fotografens faglige beslutning.
Heldagsfotograf: Har I fotografen med hele dagen, skal der være sørget for lidt at spise til fotografen. I skal ikke købe en dyr bryllupsmenu til jeres fotograf. De fleste steder har noget, der hedder ”en musiker platte”.
Aflys: I tilfælde af at brudeparret aflyser aftalen med fotografen, bliver første rate ikke betalt tilbage. Hvis brudeparret ikke har betalt det fulde beløb i henhold til gældende kontrakt, stoppes samarbejdet.
Hele fotograf-aftalens grundtanke er, at fotografen og brudeparret får et godt samarbejde om de bedste billeder fra brudeparrets store dag.